Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 5. Det Indiske hav i sin vrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—295—
sanvisningen, der næsten klang som en bøn, og isamme
øieblik de igjen traadte ind i kahvtten, slog en voldsom
dølge henover agterdoekket, og skibet zitrede fra stavn
til ror.
Stormen tog til i heftighed; masterne bøiede sig
under seilenes tryk.
»Træk ind mærs· og fokkemastseilet !« kommanderede
John Mangles, og matroserne ilede til sin post.
Med skrækblandet beundring var Glenarvan, Pa-
ganel, majoren og Robert tilskuere til denne »Duncans«
kamp med bolgerne. De havde klamret sig fast til ræk-
kenz at vexle et ord med hinanden var ikke muligt;
tause betragtede de stormfuglene, der vævede hen over
de stammende bølgerygge·
vare rogsøiler steg op af skorstenen, og skibets
skrne arbeidede tungt i de oprørte vunde.
Da hørte de pludselig midt i stormens rasen en
frygtelig piben. Samtidig begyndte dampen at strømme
voldsomt ud, og det ovenikjøbet ikke ad sædvanlig vei,
men ud gjennem ventilklapperne; allarmpiben tonede
med usædvanlig styrke . . . Men Wilson, som stod ved
roret, blev med engang slaaet overende.
»Duncan« var uden føring.
»Hvad er det ?« raabte John Mangles og ilede til.
»Skibet krænger overl« svarede Tom Austin.
»For Guds skyld, er rorhjulet gaaet istykker ?«
«Til maskinenl til maskinen l« skreg Tom Austin.
Øieblikkelig styrtede John til maskinen og ilede ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
