Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 5. Det Indiske hav i sin vrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mil foran. Han seilede med fuld kraft mod kysten.
Men brændingerne naaede der en overordentlig hvide,
indtil femti fod og derover. John antog, at der maatte
være et fast støttepunkt, som lod vandet springe op til
en saadan hvide.
,,Det er sandbanker,« sagde han til Tom Austin.
»Det er ogsaa min anskuelse,« svarede stnrmanden
,,Vi er i Guds haand,« fortsatte John· ,,Vil han
ikke vise ,,Duncan« en farbar udvei og ikke føre den
selv, saa er vi fortabte·«
,,J dette oieblik har vi flod, kaptein, maaske kan
vi komme over disse sandbanker.« «
,,Men hvad tror De, Austin, om bolgernes oprør.
Hvorledes kan et skib staa imod dem ? Lad os bede
om Guds bistand·«
Imidlertid nærmede »Duncan« sig kysten ved hjælp
as sin stormfok med en forfærdelig hurtighed. Snart
var der kun to mil igjen til sandbanken. Hvert øieblik
indhyllede taagen landet paany. Ikkedestomindre tro-
ede John at iagttage et roligere bassin hinsides de skum-
mende bølger. Var man engang der, befandt ,,Dun-
can« sig sorholdsvis sikker. Men hvorledes komme
derhen ? «
John lod alle sine passagerer komme op paa dæk-
ket. Han vilde ikke, at de, hvis skibbruddets time virke-
lig var kommen, skulde være indelukket i kahytten. Gle-
narvan og hans ledsagere betragtede det frygte-lige hav.
Mary Grant blegnede.
,,John,« begyndte Glenarvan sagte, henvendt til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
