Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 6. Kap Bernouilli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—310—
paa den heltud mennesketomme strand. Fjeldet dannede
her en seksti til otti fod høi meg; uden stiger og ha-
ger vilde det være vanskelig at naa op. Heldigvis op-
dagede John Mangles en halv mil i sydlig retning en
aabning, som var opstaaet ved en delvis nedstyrtning
af fjeldvceggen· Uden tvivl havde de voldsomme storme
ødelagt den lette stenart, saa at den vore del af sjel-
det tilsidst maatte falde sammen.
Glenarvan og hans ledsagere trængte indi aabnin-
gen og naaede efter meget besvær fjeldets top. Robert
klatrede som en katunge opad en næsten lodret fjeldvæg
og kom saaledes først op, til stor sortraed for Paganel,
som følte sig saaret, fordi hans lange,firtiaarige ben var
bleven overtrufne af den lille tolvaariges. Dog blev
han langt efter ham, ligesom den fredelskende major, som
tog opstigningen med ro.
Den lille gruppe, som snart igjen var samlet,
undersøgte det for deres Øine udbredte landskab. Det
var et uhyre fladland uden bebyggelse, med trakr og bu-
ske, en ufrugtbar egn, som Glenarvan sammenlignede
med de skotske lavlande og Paganel med de tørre hede-
strwkninger i Bretagne. Omend egnen langs kysten til-
syneladende var ubeboet, opdagede man dog snart spor
. af menneskelige, civiliserede væsener.
»En møllel« raabte Robert. .
Og i virkeligheden saa man i en tre miles afstand
en veirmolle dreie sine vinger
,,Javist, en molle,« svarede Paganel, der netop
havde retted sin kikkert mod den omtalte gjenstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
