Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 7. Ayrton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——317—
et raat udseeudez det stikkende blik tabte sig under de »
mørke øieubryn Trods sin magerhed syntes han dog
at besidde ufaedvanlige legemskraefterz han var helt og
holdent nerver og knokler, og —- for at bruge et skotfk
udtryk —— forødte ikke sin tid med at lægge sig til fedt.
Han var middelsstor af vækst, havde brede skuldte,
fast holdning og et ansigt, som trods trækkenes haard-
hed udtrykte intelligens og bestemthed·
Den sympathi, som han indgjød, ogedes endnu
mere ved mindet om de lidelser, han nys havde ud- «
staaet, og som stod præget i hans ansigt. ·
Man saa, at han havde lidt meget, skjønt det lod
til, at han var en mand, som kunde bære modgangen,
ja som trodsede den og kunde overvinde den.
Glenarvan og hans ledsagere følte dette ved første
øiekast. Ayrtons personlighed imponerede allerede fra
begyndelsen af.
Glenarvan, der gjorde sig til talsmand for de an-
dre, bestormede ham med spørgsmaal, som Ahrton be-
svarede.
Glenarvans og Ayrtons sammentræf havde aaben-
bart hos dem begge opvakt den største gjensidige inte-
resse·
,,De er en af de skibbrudne fra »Britannia« ?«
spurgte lorden.
,,Ja, Deres herlighed; jeg var kaptein Grants
-kvartermester,« svarede Ayrton. · «
»Blev De reddet sammen med ham efter for-
liset?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
