Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 7. Ayrton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
P
i
——821 —
Kun majoren, og maaske John Mangles, som ikke
sgav sig saa sort, spurgte sig selv, om ogsaa Artons
udfagn virkelig fortjente ubetinget tiltro.
Det usorudseede sammentræs kunde vistnok frem-
kalde nogen tvil, om just ikke nogen egentlig mistanke
Ayrton havde vistnok angivet kjendsgjerninger og
tidspunkter med slaaende nøiagtighed, men enkelthederne,
saa træffende de end kan være, er ingen garanti for
sandheden, og desuden er det sædvanligt, som enhver
vil have lagt mærke til, at løgnen søger sin støtte
gjennem detaljer·
Mac Nabbs beholdt sin mening for sig selv, men
udtalte den ikke.
Hvad John Mangles angaar, saa veg hans tvil
snart, efterhvert som matrosen kom længere i sin for-
tælling, og han ansaa ham virkelig for en as kaptein
Grants ledsagere, da han hørte ham tale til den unge
pige om hendes fader-
Ayrton kjendte Marh og Robert meget godt. Han
havde seet dem i Glasgow ved ,,Vritannias« asreife.
Han mindede dem om den srokost, som kapteinens
venner havde givet ombord ved asfkeden. Dommer ·
Mac Jntyre var med dengang. Robert — som da
var henimod ti aar gammel — havde man betroet i
proviantsorvalteren Dick Turners varetægt, men han
havde sprunget fra denne og var klatret op i riggen.
»Det et sandtl Det er sandtl« raabte Robert
Grant.
Derpaa mindede Ayrton dem om mangfoldige ba-
KapteinGrants børn. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
