Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 13. Den lille australier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette havde ogsaa Tolines soraeldre, som var vir-
kelige vilde, gjort. J de fem aar, som gutten havde
boet i Melbourne, havde han ikke gjenseet nogen af
sine. Og dog var den umistelige familiefglelfe stedse
levende i hans hjerte, og for at faa gjense sine stamme-
frænder og slægtninge havde han draget den lange,
moisommelige vei gjennem orkenen·
,,Og naar du har hilst paa dine forældre, vender
du da tilbage til Melbourne, mit barn?« spurgte ladh
Glenarvan ham.
,,Ja, madame,« svarede Toline og saa paa den
unge frue med oprigtig hengivenhed.
»Og hvad har du bestemt dig for at blive engang
i livet?«
,,Jeg vil blive en, som river sine brodre ud af
elendigheden. Jeg vil lære dem at kjende Gud og el-
ske haml Jeg vil blive missionærl«
Ved disse ligefrem udtalte ord følte de alle sin sym-
pati for den lille indfødte» voxe. Specielt begyndte
Paganel, hvem den europæisk klædte vilde hidtil ikke
havde interesseret synderlig, at føle interesse for ham.
Han havde resonneret som saa, athan ikke var kommen til
Australien for at se australiere i overfrakkel
Men fra det øieblik af, da Toline havde talt saa
ivrig og varmt, fyldtes geografen med beundring for
ham. Desuden skulde samtalens slutning gjøre den lærde
og auftralieren til rene perlevenner.
Paa et spørgsmaal fra lady Helena svarte Toline,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
