Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 16. Hvori majoren paastaar at have aber for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——439——
hjorder; men endnu er det en jomfruelig og uberørt
jordbund, saaledes som det enganz i en fjern fortid steg
op af det indiske ocean; endnu er landet en udorken.
Paa de engelske karter bærer hele landstrcekningen
det betegnende navn: Reserve for the Blaeks, de
sortes territoriuni« Efterhvert som kolonisterne har
trængt frem, er de indfodte med magt tvunget hen til
disse ode egne. J langt borte liggende sletteland har
man overladt dem nogle landstroekninger midt i de
ntilgjcengelige skoge, hvor nu urindvaanernes raee
langsomt dor nd·
Enhver hvid, enhver kolonist, udvandrer, squatter
eller bnskmand har ret til at overskride dette gebet, men
alene den sorte maa aldrig forlade det.
Under ridtet beskjæftigede Paganel sig med dette
for de indfodte stammer saa vigtige fporgsmaaL Han
havde kun en dom derom, nemlig at det britiske syftem
utvilsomt for hver dag forte nærmere henimod tilintet-
gjorelsen af de overvundne folkeflag, allerede derved, at
de beroves de bofteder, hvor deres sorfædrei uinindelige
tider har betragtet sig som de retmcessige herskere
Denne odelceggelsestendeus viser sig overalt og i
færdeleshed i Auftralien. · J koloniseringens første
aar betragtede de deporterede, ja endog de frie kolonister,
enhver sort som et vildt dyr, paa hvem man kunde
gjøre jagt og slagte ned. Man dræbte dem i massevis
og retfærdiggjorde sig med domstolens udfagn, at enhver
—anstralier stod udenfor loven, og at mord paa disse
ulykkelige aldeles ikke var nogen forbrydelse. Aviserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
