Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 16. Hvori majoren paastaar at have aber for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—440—
i Sidney bragte endog i forslag som et radikalt middel
til at skaffe sig de ved Hunter—fjøen boende stammer
fra halsen at forgifte vandet for dem.
Man faar her fyn for den ting, at englkknderne
ved deres første optræden kalder mordet tilhjcelp for
deres koloniseringsarbeide. Deres grusomhed var for-
færdelig. De gik frem paa samme maade i Auftralien,
som de havde gjort i Indien, hvor fem millioner indi-
ere sporloft forsvandt, eller som i Kap, hvor en befolk-
ning paa en million hottentotter i kort tid svandt ind
tilhundrede tusind individer. »
Paa samme maade er ogsaa her den indfodte
befolkning, decimeret som den er bleven ved mishand-
ling og drikfoel ighed, ifærd med at bukke under og
forsvinde for den bloddryppende civilisation fra EuropaJ
Flere guvernorer har ganske vist udstedt forordninger,
sigtende til at modarbeide den blodige mishandling af
de indfodte. De hvide slap med nogle pifkeslag til
straf, medens man skar næer eller nrene af en fort!
Tomme trudslerl Morderne organiserede sig nu bare
i større bander, og hele stammer blev udryddede. Her
skal kun exempelvis anføres VansDiemensgen, der ved
aarhundredets begyndelse» taellede en befolkning paa
femti tusinde, der i 1863 var svundet ind til — syv!
Og for ganske kort tid siden kunde ,,Mercure« meddele
sine læsere, at den sidste efterkommer af tasmanierne
var ankommen til Hobart Tolvn.
Hverken Glenarvan eller majoren eller John
Mangles forsvgte at modsige Paganel. Og selv om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
