Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 17. Kvæg-millionærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vakre »,stzriculcss,—’ der ser ud, som de var klædti guld
og sort fløil.
Lordelenarvan lod sig imidlertid ikke nøie med
at beundre denne i ørkenen improviserede oases eventyr-
pragt. Han lyttede interesseret til de to unge herrers
beretninger. I England, i de civiliserede samfund, er
det den ankommendes pligt først at meddele sin vært,
hvorfra han er kommen, og hvor han agter sig hen.
Her troede derimod Michel og Sandy Patterson med en
rosvaerdig finfolselse at være forpligtet til først at sige
de fremmede, som de tilbod sit gjæstevenskab, hvem de
selv var. De fortalte derfor uopfordret sin historie.
Denne lignede alle unge, intelligente, fremadstræ-
beude englcenderes historie, mænd, som ikke er hildet i
den vildfarelse, at deres rigdom sritager dem for forpligcelsen
til·at yde nyttigt arbeide.
Michael og Sandy Patterson var senner af en
londonersbankier. Da de havde fyldt sit tyvende aar,
havde fanciliens overhoved sagt til dem:
»Her, mine gutter, er en million. Reis til en
fjerntliggende koloni, skas jer en nyttig beskjæftigelse, og
hent eder erfaring ud af eders virke! Har I held med
fer, saa meget desto bedre; skulde det slaa feil, er der
ingen større skade skeet. Vi vil isaafald ikke beklage os
over tabet af de penge, der har været et middelt til at
opdrage eder til mænd.«
De to unge meend adlod sin faders onske· De be-
stemte kolonien Victoria i Australien til anbringelsen af
faderens banknoter, og de fik ingen grund til at angre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
