Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 21. Fire dage i angst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ,515 —
nogne grene· Glenarvan, maioren og John Mangles
skred afsted i denne uhhggens nat, bærende Mulrady’s
legeme mellem sig
Da de kom tilbage, reiste alle sig op. Paganel,
Robert, Wilson og Olbinett forlod kjoretoiet, og ladh
Helena afstod sin del af vognen til den ulykkelige7Muls
»radh.
Majoren undersøgte saaret Matrosen havde faaet
et dolkcstod i den hoire side. Mac Nabe lagde en
forbinding paa, men han kunde ikke.afgjore, om noget
ædlere organ var rannnet. Blodet trængte stodvis ud,
og den saaredes dleghed viste, at tilfæ’det var alvorligt.
Mulrady laa i et helt kvarter uden at rore paa
sig. Da aabnede han oinene, og hans lOeber mumlede
nogle afbrudte ord. Majoren lagde oret til og hørte
ham gjentage-
»Mhlord . . . Brevet . . . Ben . . Johce . . .«
Mac Nabbs gjentog disse ord og saa paa sine ka-
meraer Hvad var det, Mulradh mente? Ben Joyce
havde overfaldt matrosen, men af hvilken grund? Skede
det kun for at opholde ham og hindre hans ankomst
til ,,Duncan«? Dette brev . . .
Glenarvan gjennemsogte Mulradh’s kommer. Det
til Tom Austin adresserede breo fandtes ikke merel
Natten hengik nnder uro og angst Man frygtede
hvert oieblik for, at Mulrady skulde udaande. Han
havde brændende feber Ladh Helena og miss Grant
sad hos ham og p eiede ham med den storste deltagelse.
« Dagen kom. Det var ophørt at regne; men endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
