Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 21. Fire dage i angst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——·516——
væltede tykke skyer henover himlen· Jorden var dækket
af asbrukne grene.
Ved det første lys as dag begav John Mangles,
Paganel og Glenarvan sig afsted for-at undersøge om-
egnen. De gik langs den med blod bestænkede sti, men
de saa ikke spor af hverken Ben Joyce eller hans bande
De gik helt til det sted, hvor overfaldet var foregaaet.
Der laa to af Mulrady’skugler trusne lig. Det ene
var hovsmeden fra Black Point’s.
De vendte derpaa tilbage, alle gjennemtrængte af
situationens alvor.
»Det er ikke til at tænke paa at sende et nyt bud
til Melbonrne,« sagde lorden·
»Og dog blir det vistnok nødvendigt, sagde John
Mangles Jeg vil forsøge at gjennemføre, hvad ;der
ikke lykkedes for min matros·«
,,Nei, Johnz du har ikke engang en hest til at
føre dig afsted de to hundrede mil.«
Og i virkeligheden var ogsaa Mulrady’s hest, den
eneste, som endnu var igjen, ikke paany kommet tilsyne.
Var den dræbt under kampen med roverne? Havde
disse bemægtiget sig den, eller streifede den omkring i
i skogene?
»Hvad der end sker, vi skilles ikke mere. Vi mente
otte eller fjorten dage, til Snowy igjen faar sin van-
lige vandstand. Da naar vi i smaa dagsreiser Twos
fold-Bay og sender »Duncan« ad en sikkert vei ordre
til at komme didhen.
« ,,Det er den eneste mulige ndvei,« mente Paganel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
