Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 22. „Duncan” borte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—523——
ievighed· Om morgenen den 31te januar meddelte
Paganel Glenarvan, at vandet begyndte at synke.
»Hoad nytter det til nu?" svarede Glenarvan,
»oet er for sentl«
»Men det er ingen grund til at forlænge vort op-
hold her,« indskjod majoren.
»Hvorledes3 skal vi kunne frelse vort ulykkelige mand-
skab ?« raabte Glenarvan.
,,Hør et øieblik paa mig, mylord,« sagde John
Mangle«3. »Jeg kjender Tom Austin. Han vilde have
udfort Deres ordrer og afseilet. Men hvem siger os,
at han var færdig med reparationen af »Duncan«, da
Ben Joyce indtraf i MelbourneP Sæt nu, at· skibet
ikke kunde stikke i sjgen, men blev opholdt endnu i
to dagel«
»Du har ret, Johni« svarede Glenarvan »Det
gjælder nu at naa Twofold-Bay. Vi har kun femog-
tredive mil til Delegete.«
»Javis ,« sagde Paganel, »og i denne by faar vi
raske hefte. Hvem ved, om vi ikke endnu kan indtræffe
tidsnok til at afværge en ulykke!«
»Saa afstedi« sagde Glenarvan.
John Mangles og Wilson tog straks fat paa at
lave et fartoi af store dimensioner. De fældte gummi·
traer og bandt stammerne sammen til en stor flaade.
Den næste dag var de færdig med sit arbeide.
Vandstanden i Snowy havde nu taget mærkbart
af, og strømmen var blevet noget roligere. John Mang-
E- YLJHS s.«— «-
. Vs«– 2. . —. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
