Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 10. Fangernes sidste timer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—628——
Træt og lang søvnløs-bed bragte dem begge eu velgjø-
rende hvile.
Derpaa tog Glenarvan sine venner tilside og
sagde:
»Mine dvrebare venner, vort og disse to stakkels
damers liv tilhører jo Gud. Er det himmelens uud-
grundelige beslutning, at vi skal dø imorgen, nu velau,
saa vil vi gaa døden imøde som modige mennesker, som
kristue og være beredt til uden frygt at træde frem for
den høieste dommer. Gud, som jo ser indivor inderste
sjæl, ved ogsaa, at vi har forfulgt en ædel hensigt-
Hvor haardt hans bestemmelse end rammer os, vil vi
ikke knurre imod ham. Men døden her er ikke bare
døden, det er en straf, maaske en skjændighed, og her,
disse to kvinder . . .« «
Glenarvans stemme, som til nu havde været fast
og rolig, begyndte at skjælve Han taug for at blive
herre over fin bevægelse.
Efter nogle,øieblikke sagde han til den unge kaptein:
,,John, du har lovet Mary det samme, som jeg
har lovet lady Helena. Hvad er din beslutning«s«
,,Jeg tror,« svarede John Mangles, ,,at have den
pligt ligeoverfor Gud at holde dette løfte-«
,,Ja, Joha, men vi har intet vaaben.«
»Her er endnu et," sagde Johu og rakte frem en
dolk. ,,Jeg rev den ud af haanden paa Kara-Te’te, da
han sank ned for Deres fødder. Nuvel, mylord, den
af os, som overlever den anden, skal opfylde vort høitide-
ligel øfte mod Lady Helena og Mart) Grant.««
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
