Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 17. Et nødraab i natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
———709—
John Mangles gav ordre til at· lægge kursen et-
par streger om. »Jmorgen ved solopgang ved vi, hvad
vi har at gjore.« - -
Klokken elleve trak »Duncan«s passagerer og kap-
tein sig tilbage til sine kahytter. Paa bakken gik bagt-
manden frem og tilbage, og agterud stod manden ved
roret alene paa sin post.
Da betraadte Mary Grant og Robert endnu en-
gang det øverste dcek ·
Ukrnet til skands eklaedningen betragtede kaptein Grants
to born sorgmodig havet· Mary tænkte paa Roberts
sremtid, og denne igjen paa sin sosters. Og samtidig
tænkte de begge paa sin fader. Var han overhovedet
endnu ilive, den saa tilbedte fader? Maatte man op-
give ham for fortabt? — Hvad var vel deres liv uden
ham? Hvad skulde der blive as dem? Hvad skulde
de have gjort, hvis ikke lord og lady. Glenarvan var
kommet dem tilhjælp ?
Den gjennem ulykken modnede gut gjættede sin
sosters tanker. Han greb Marys haand.
«Mary,« sagde han, »man maa aldrig fortvivle-
Husk vor sars ord: «Hernede opveier modet alt’t
Lad derfor ogsaa vi bevare dette mod, som satte ham
istand til at beseire alle hindringer. Jndtil dette øie-
blik, min soster, har du arbeidet for mig; nu er det
min tur til at arbeide for dig.«
,,Dn kjære gode Robertl« svarede den unge pige.
»En ting maa jeg nu meddele dig,« vedblev Ro-
bert, ,,du maa ikke blive vred derfor ?«
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
