Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 18. Øen Tabor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—730—
paa Dem, han, der kjender hver sold i Deres hjerte.
" Men De vil ikke være fortabt eller Deres opholdssted
ubekjendt, saaledes som tilfældet var med kaptein Grant.
Saa usortjent De end har gjort dem til at mindes af
menneskene, vil der alligevell være nogle, som tænker
paa Dem. Ayrton, jeg ved, hvor De er, hvor De er
at finde — jeg skal aldrig glemme det «
»Gud belonne Dem, knylord1« svarede Ayrton
ligefrem.
Det var de sidste ord, som vexledes mellem Gle-
narvan og kvartermesteren.
Baaden var klar. Ayrton steg nedi den.
John Mangles havde iforveien ladet bringe over
til Ven nogle kasser med konserverede fodemidler, klæ-
der, værktøi, vaaben og et kvantum krudt og kngler.
Der kunde saaledes gjennem arbeide igjen blive et ’menneske
af kvartermesteren; det var intet, som manglede ham;
ikke engang bøger, og blandt disse var ogsaa en bibel.
Adskillelsens time var kommen. Mandskafb og
passagerer befandt sig paa dækket Mange var sdog
grebne af en pinlig følelse, og lady Helena saavelsom
Mary Grant kunde ikke undertrykke sin bevægel·se.
»Det maa altsaa saa være ?« spurgte den unge
srue sin mand, »den ulykkelige maa altsaa blive ladt
tilbage 9«
,,Ja, Helena, « svarede lord Glenarvanz »ljan maa
sone for sin brøde «
J dette oieblik stødte den af John Mangles sty-
rede baad sra skibet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
