Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samtidens fyrster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smaariker til de nærmeste slegtninger og sluttet med
det for øie avtaler om erobringer; derved fik han
fyrster som Este’rne og Della Rovere paa nakken.
Kirkestaten førte krigen ustanselig, og den unge
Lo-renzo, pavens forsvirrede brorsøn, var hans
generalissimus. Ute i Europa var der uro; i Tyskland
vaak-ner reformationens bevægelse, som han ikke gad
sætte sig ind i. Og i Italien grasserte spanierne og
franskmændene, som nappedes om rovet. Ved
Maximilians død forhandlet han baade med Karl V
og med Frans I, og det samtidig, om
keiserværdig-heten. Skjønt han egentlig ikke vilde ha nogen av dem,
men hemmelig haabet paa en smaafyrste fra Tyskland
som det sidste resultat. Det ender med at Leo X
paa grund av denslags rænkefuldt politisk
dobbeltspil i virkeligheten blir sat ganske ut av betragtning,
baade av Frankrike under Frans I og av
Spanien-Tyskland under Karl V; det skedde f. eks. ved en
overenskomst i Cambray 1517, da de delte Italien
mellem sig.
Og Firenze blir tilsidst slaat sammen med paven
og hans politik. I et senere kapitel kommer jeg
imidlertid nærmere ind paa den.
Ogsaa over denne forgjældede paves endeligt og
bisættelse er der noget av den groteske
fattigslig-het. Ved hans død 1521 var forvirringen næsten
likesaa stor som ved Alexander VI’s. Det samme
gjentok sig ogsaa her ved valg av efterfølger, idet
man paa kardinal Giulio s forslag kaarer noget langt,
langt borte, en født hollænder — Hadrian VI —, som
ikke engang kunde italiensk, indtil man har faat sum-
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
