Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Samtidens psyke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træk; de avbeitet Prato, det eksisterte ikke efter den
fest. Og allikevel sier de samme krøniker at de
fortier en del av de „endeløse skjendsler" „av
blufær-dighet". — Disse beskrivelser tar jeg ikke. Men jeg
vil med mindst mulig ændring og forkortelse
oversætte en „erindring", som en jevn borger av Prato
— Andrea Bochineri — har nedtegnet; efter
løsepengenes størrelse at dømme er det vel nærmest en
smaabymatador. Skjønt den paa en vis er en
digression, tar jeg den med, fordi ellers mangler der
noget i billedet av tidens psyke, av renæssansens
saakaldte „straalende" tid; begivenheten er
gjenfortalt med en ulærd, uliterær mands egen stammende
røst, og just derved skjænker den os duften av en
hel tid, rykker den i al stilfærdighet tæt indpaa os,
saa vi ser! Ser uforvarende like ind i tidens grinen de
gladiator-fjæs. Men jeg hitsætter nedtegnelsen ogsaa
fordi den, samtidig med dette kulturhistoriske billede
fra hine ufredstider, gir os skimt av et par milde,
rent menneskelige træk i krigsgudens fysiognomi; og
fordi den tillike viser at det naturlige og sunde
menneske-instinkt holdt ensteds til, og hvor det holdt til,
nemlig som borgerlig forestilling om ordnede forhold,
som bevisstheten om en fjern verdens-fornuft, kort sagt:
som den egentlige og evige livsvisdom. Den
bevissthet sat gjemt, ikke hos dem som levet midt oppe
i tidens storm, ikke hos kunsten og genierne, men
hos dem som stod utenfor det hele, hos folket eller
borgernes brede lag.
Erindringen lyder, som følger:
„Jeg mindes den 29. dennes (3: august), netop San
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
