Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kalsk; men det er digterens opgave at faa
menneskene til at føie det som ikke kan forstaaes." Der
har vi allerede et andet syn paa saken. De vet
begge likesaa godt som Carducci, hvad stil er. Og
spurte man Michel Angelo, vilde han svare en tredje
ting om stil. Men svarene har alle det tilfælles, at
denslags stil læres ikke: Den er en gave, som er
medfødt. Et uttryk for deres egen personlighet. Det
er ikke opvartere, som serverer; eller gjøglere, som
kaster med fem kniver. — Og forsaavidt er der
intet skille mellem Machiavelli og en eneste av dem.
Rom under Leo X og Clemens VII var derimot
samlingssted for den motsatte art „stilister", for
stilfabrikanterne, for de literære spytslikkere, for
spotte-digtere; Rom var bl. a. de latinskrivende, servile
humanisters gjødesti, gjødestien for alle salgbare
aandens mænd, for hver en Pietro Aretino. Machiavelli
fulgte ikke Vettori’s invit, som vi saa; det
karakter-opslitende lakei-væsen blev han derved lykkelig sparet
for. Og deri er der et stort og merkelig skille
mellem ham og pennens mænd i hans samtid.
I Firenze var der inden den folkelige digtning en
„palads-poesi" og en „gate-poesi", som gik side om
side. „Cantori di piazza" (torvsangere) besørget den
sidste, særlig paa pladsen ved Or San-Michele.
Paladspoesien paatok Signoria raadets offentlig ansatte
herold („araldo di Signoria") sig; han utførte saaledes
nidverset under dømte borgeres billeder o. 1. Og
Machiavelli s Decennali — historisk tiaars-kronik paa
vers — var i grunden en forbindelse av disse to arter
poesi.
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
