Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1494 —1504 og offentliggjordes høsten 1504
(Decen-nale Primo); der er smerte over
fremmedherredøm-met og bitende ironi; han nævner Savonarola, Cæsar
Borgia; men endnu har han ikke hævet sig op til et
frit, virkelig nationalt syn; som han klager over
frem-med-invasionen, kaster han sig i næste nu over Pisa!
Saa kom Decennale Secondo, den angaaende 1504 —
1509, som han paabegyndte 1509, det aar da Pisa
blev tat, da hans autoritet stod paa det høieste, og
hans motstandere heftigst motarbeidet ham. Denne
sidste del blev imidlertid ikke færdig. — Dette hans
historiske rimeri, som altsaa var en repetition av
ti-aarets begivenheter i Dante s versemaal terzinen, laa
og fløt iblandt folket uten forfatternavn; alle kunde
det utenad. Og alle visste ogsaa hvem forfatteren
var; fuldt av vidd, av skepsis, av smerte, bærer det
jo sit ophavs hele præg. Her sier Machiavelli bl. a.
sin sidste mening om Cæsar Borgia; her verger
han hærføreren Giacomini mot folkets blodige
uret-færdighet; her nævner han ogsaa for første gang sin
idé om egen hær.
Ellers skal jeg bare regne op nogen smaaskrifter,
dels i prosa, dels paa vers. Der er den filologiske
dialog om sproget — Dialogo sulla lingua — som kan
være skrevet før 1512. Med skarphet — man har
sagt: rent intuitivt — avhandler han der spørsmaalet,
om Dante s, Petrarca’s og Boccaccio’s sprog skal
kaldes italiensk eller florentinsk. Og med hensyn til sit
folks sprog hævder han, at det er umulig at lage et
normalmaal paa dialekterne: det blir bare et dødt
sprog; nei, florentinsk maa være den levende kjerne
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
