Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forbindelse, kort sagt: han kræver at den enkelte
gaar op i, gjør sig med hud og haar til organ for
sin idé. — Machiavelli gjorde nemlig det. Det var
den side ved geniet.
Og han overser alt som hefter ham paa denne
vandring. Han er saaledes uten misundelse mot den
som f. eks. forbigaar ham ved en ambassade. Da
der skal sendebud i vei til Maximilian, ønsker
Soderini at bruke Machiavelli; men der blir rent opstyr
blandt diplomat-yngelen i patricier-ætterne ; saa blev
Fr. Vettori sendt isteden. Men da der saa siden
trænges en til som underordnet, er Machiavelli rede
straks og uten nag. I den slags træk skiller han sig
jo fra en nar som Cellini eller fra Aretino, som man er
vant til at betragte som egte renæssanse-skikkelser.
— Hans lojalitet som sekretær har jeg ogsaa før
nævnt; han indordnet sig villig som led i det heles
maskineri og hjalp med raad og daad, det var som
æren syntes ham ganske likegyldig, naar bare selve
saken fremmedes; hvemsomhelst for ham kunde
hugge sit navn ind over raadhusporten i Pisa, naar
bare staden blev erobret. Han har ingen tid tilovers
for misundelse, ti han har en vei at vandre; det er
som med hans egennytte og hensyn til vinding: det
er for ham énsbetydende med dumhet, fordi det er
at eie smaa, korte maal. Han var uegennyttig ogsaa
paa det vis at han lot hvemsomhelst snylte sine
idéer; og det ser ut som han ikke har merket det.
Uten nag drysser han sine raad ut til dem som
forbigaar ham.
Han er nemlig fri al selvsyke. Han er ikke optat
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
