Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han ingen plads for privatmoral: Derved blir han
endnu mer ensom. For da han kommer ut av sin
stilling og intet maal længer faar eie, blir altsaa
privatmanden hængende i luften med sin grumme, glædeløse
lære om statens frelse. Da er stundom ødemarkens
panik over ham, ikke Aretino’s tomhets gisp, men
selve livsangsten.
Liv er forbrænding. Der er kræfter, som blusser;
og andre, som smuldrer til aske. Det liv levet Niccolö
Machiavelli. Det blev en selvfortærelse saa vældig,
som vel historien sjelden har maken at opvise. Det
blev det, fordi det var et herlig geni som forbrandt.
Det brandt ned, ham selv halvt ubevisst, saa
for-underlig uten bitterhet, fordi drømmen om det store
maal ustanselig stod tindrende i hans øie. Det er
just dette, som kaster det vidunderlige skjær om
hans skikkelse.
Men just derfor kanske lever hans læresætninger
videre i den dyriske verdenslek — mest der hvor man
er ivrigst til at fornegte dem. Læren om retten til at
bruke alle midler, naar éns land er stedt i havsnød,
vil dog altid vedbli at være aktuel; trods hykleres
protest gjælder den jo den dag idag. Man kan steile,
forvrænge, tilsøle: han har ialfald stillet det evige
livsproblem staterne imellem. Han fandt det. Og
stillet det uten at blunke. Han lusket ikke unna
paa vidtflyvende talemaater. Skjønt fortrinsvis hans
samtid var utrolig rik paa eksempler til læresæt-
359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
