Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fuglens frie Flugt eller efter Skyen, der sejler saa
let mod det Fjærne.
Men hun blev træt af at klage, og Klagens
irriterende Magtløshed æggede hende op til
Tvivl og til Bitterhed; og ligesom visse Troende
slaa deres Helgen og træder ham under Fødder,
naar han ikke vil vise sin Magt, saaledes
spottede hun nu den forgudede Poesi og spurgte
haanligt sig selv, om hun ikke nok troede, at
den Fugl Rok med det Første vilde vise sig nede
i Agurkebedet eller Aladdins Hule aabne sig
under Gulvet i Melkekjælderen, og i barnagtig
Cynisme morede hun sig med at gjøre sig
Verden overdreven prosaisk, kaldte Maanen for en
grøn Ost og Roserne for Potpouri, Altsammen
med en Følelse af at hun hævnede sig, men
ogsaa med en halvt ængstelig, halvt pirrende
Fornemmelse af at det var Blasfemi.
Det Befrielsesforsøg, der heri forelaa,
mislykkedes. Hun sank tilbage til sine Drømme,
Drømmene fra hendes Pigetid, men der var den
Forskjæl, at der nu intet Haab kunde lyse frem
igjennem dem, og saa var der det, at hun havde
lært, at det kun var Drømme, fjerne, daarende
Luftsyn, som ingen Længsel i Verden vilde
mægte at drage ned til hendes Jord, og
derfor, naar hun hengav sig til dem nu, saa var
det med Uro, og tiltrods for en bebrejdende
Stemme i hendes Indre, der lod hende høre, at
hun var som Drankeren, der veed, at hans
Lidenskab er fordærvelig og at enhver ny
Beruselse er Kræfter tagne fra hans Svaghed og
øget til Lidenskabens Kraft; men Stemmen lød
forgjæves, thi ædru levet Liv, uden Drømmes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
