Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligne ved Billedhuggerens vidunderlige
Marmordrøm, som Øjne aldrig undtes at skue og
Læber aldrig fik prise.
Musik var imidlertid ingenlunde Hr. Bigums
Hovedinteresse; først og fremmest var han
Filosof; men ikke af disse produktive
Filosoffer, der finde nye Love og bygge Systemer;
han lo ad deres Systemer, disse Sneglehuse,
som man slæber omkring med sig henover
Tankens uendelige Mark, enfoldigt troende,
at det er inde i Sneglehuset, at Marken er. Og
disse Love: Tankelove, Naturlove! — som om
det, at opdage en Lov, var andet end at finde
et bestemt Udtryk for hvor borneret man var;
saavidt kan jeg se og ikke længer, der er min
Horizont, det betød Opdagelsen, og ikke mere,
thi var der ikke en ny Horizont bag den første
og en ny og en ny igjen, Horizont bag
Horizont, Lov bag Lov i een Uendelighed. Det var
ikke paa den Maade han var Filosof. Han
troede ikke han var indbildsk, eller at han
overvurderede sig selv, men han kunde ikke
lukke Øjnene for den Kjendsgjerning, at hans
Intelligens spændte over videre Felter end
andre Dødeliges. Naar han fordybed sig i
de store Tænkeres Værker, saa var det ham,
som skred han frem imellem et Folk af
slumrende Tankekæmper, der, badede i Lyset af
hans Aand, vaagnede og kjendte deres Styrke.
Og saadan overalt: hver fremmed Tanke,
Stemning eller Følelse, som det undtes at
vaagne op i ham, den vaagned med hans
Mærke paa sin Pande, adlet, luttret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
