Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det, han kunde have givet, om han havde
villet aabne sin Haand.
At han levede under saa ringe Livsvilkaar,
voldte ham en egen Nydelse, fordi der var en
saa storslaaet Ødselhed i, at hans Aand skulde
bruges til at undervise Børn, et saa vanvittigt
Misforhold i, at hans Tid betaltes med det
fattige, daglige Brød, og en saa gigantisk
Forkerthed i, at det undtes ham at tjene dette
Brød paa Anbefaling af stakkels, almindelige
Mennesker, som gik i Borgen for, at han var
dygtig nok til at paatage sig en Huslærers
usselige Hverv.
Og man havde givet ham Non, da han
tog Embedsexamen!
O, der var en sælsom Vellyst i at føle
Tilværelsens brutale Uforstand kaste En tilside
som ringe Avne, skattende som gyldent Korn
det Tomme og Kjærneløse, og saa vide med sig
selv, at Ens mindste Tanke var værd en
Verden.
Men der var ogsaa Tider, hvor hans
Storheds Ensomhed laa tungt og knugende over
ham.
Ak, hvor ofte, naar han, Time paa Time,
i hellig Tavshed havde lyttet til sig selv og
saa igjen blev hørende og seende overfor Livet
omkring sig og fandt det fremmed for sig i
dets Usselhed og Forkrænkelighed, hvor ofte
følte han sig da ikke som hin Munk, der i
Klosterskoven havde lyttet medens Paradisets
Fugl sang en eneste Trille, og som da han
vendte tilbage fandt hundrede Aar døde! Thi
var Munken ensom i den ukjendte Slægt, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
