- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
31

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse rigt nuancerede Sideblik og halve,
flygtende Øjekast, syntes unaturligt vaagne,
ubetvingelige, uudgrundelige. Hele Minespillet
laa i Underansigtet, bares af Næsevingerne,
Munden og Hagen. Øjnene saae kun til.
Navnlig var Munden udtryksfuld med dens
dybe Mundvige, dens skarpt tegnede Omrids
og Læbernes yndefuldt bugtede Mødelinie.
Der var kun i Underlæbens Holdning noget
Haardt, som i Smilet snart næsten smeltede,
snart ogsaa hærdedes til et Udtryk ligesom af
Brutalitet.

Ryggens næsten voldsomt svajede Linie og
Barmens store Yppighed, i Forhold til
Skuldrenes og Armenes strænge Former, gav hende
noget Forvovent, noget betagende Tropisk, som
hendes blændende Hvidhed og Læbernes
sygelige, stærkt blodigrøde Farve end yderligere
hævede, saaledes at Indtrykket, idet det blev
æggende, ogsaa blev ængstende.

Der var i det Hele taget over hendes høje,
hofteslanke Skikkelse noget raffineret Stilfuldt,
som hun, navnlig ved sine Baltoiletter, vidste
at understrege med en resolut og hensigtsklar
Kunst, der, ved det at den talte saa højt om
hendes Kunstforstand, som her var
Selvforstaaelse, just lige mindede om slet Smag,
fuldstændig smagbehersket som den var. Og man
fandt i det en Ynde mere.

Intet kunde være mere uangribelig korrekt
end hendes Optræden. I det, hun sagde og
det, hun lod sige til sig, holdt hun sig
indenfor det strængeste Snerperies Grændser, og
hendes Koketterie bestod i, ikke at vise sig det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free