Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en skamfuld Forundring over
Menneskenes Børns deres Ubestandighed.
Og hvad gjorde saa det! Hvad havde de at
sige, alle de evige Sandheder og midlertidige
Løgne, som tog hinanden Ring i Ring og
fletted sig sammen til den Brynjebyrde, han
kaldte sin Overbevisning, hvad havde de at
sige mod hans Kjærlighed? De var jo Livets
Styrke, Marv og Kjærne, saa lad dem vise deres
Styrke, var de svagere, saa: brist, var de
stærkere . . . Men de var brustne, trukne fra
hinanden som det Væv af møre Traade, de var.
Hvad brød hun sig om de evige Sandheder!
Og de mægtige Syner, hvad hjalp ham de?
Tanker, der lodded det Uendeliges Dyb, kunde
han vinde hende med dem? Det var værdløst
alt, hvad han ejed. Lyste hans Sjæl end i en
Herlighed som Solens hundrede Gange, hvad
baaded det, naar den gjemtes under en
Diogeneskappes armodshæslige Filt. Form, Form,
giv mig Formens tredive Sølvpenge for mit
Indhold, giv mig Alcibiadeses Legeme. Don
Juans Kappe og en Kammerjunkers Rang!
Men det havde han nu ikke, og Edele følte
sig ingenlunde sympathetisk berørt af denne
plumpe, filosofiske Natur, der kun havde
betragtet Livets Rørelser i Abstraktionernes
barbariske Nøgenhed, og som derfor i sine
Yttringer havde noget larmende Absolut, der trængte
sig frem med en ubehagelig Sikkerhed,
omtrent som en ilde anbragt Tromme i en douce
Koncert. Det Anstrængte, der var over ham,
dette, at hans Tanke overfor ethvert lille
Spørgsmaal straks stillede sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
