Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forandret, for med Drømmene har man hidset
alle sine Tanker, og ægget sine Længsler op
til den højeste, højeste Spænding. Men
Svælget er ikke blevet smalere, og Alting i En
længes saa smertelig efter at komme over.
Men nej, altid nej, aldrig andet. Og blot man
i Tide havde passet paa sig selv, men nu er
det for sildig, man er ulykkelig.«
Hun tav, næsten vaagnende. Hendes Stemme
havde været rolig, søgende, som om hun talte
til sig selv, men nu blev den afvisende, kold,
haard.
»Jeg kan ikke hjælpe Dem, Hr. Bigum, De
er Ingenting for mig af det, De ønsker at være,
gjør det Dem ulykkelig, saa maa De være
ulykkelig, lider De, saa lid, der maa være
Nogle til at lide. Har man gjort et Menneske
til sin Gud og sin Skjæbnes Herre, saa maa
man bøje sig under sin Guddoms Villie, men
det er aldrig klogt at gjøre sig Guder og give
sin Sjæl i en Andens Vold, for der er Guder,
som ikke vil stige ned fra deres Piedestal.
Vær De fornuftig, Hr. Bigum, Deres Gud er
saa lille og saa lidt værd at tilbede, vend Dem
fra den, og bliv De lykkelig med en af
Landets Døttre.«
Med et svagt lille Smil gik hun ind
gjennem Havestuen, Bigum saae modfaldent efter
hende. Et Kvarterstid blev han ved at gaa
frem og tilbage foran Trappen, alle de Ord,
der var talt, klang endnu i Luften der, hun
var saa nylig gaaet, det var som dvæled der
end en Skygge af hende, som var hun endnu
indenfor Bønners Vidde og Alting endnu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
