- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
58

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i, og han flygted med sin Sympathi til den
Side, hvor de var, der forgjæves havde brugt
deres Kraft til at stampe mod Braadden.

I de Bøger, man havde givet ham at læse,
og i det, man havde lært ham, der drog Gud
og Hans — Folk og Ideer — frem i et
ustandseligt Sejerstog; og han havde jublet med i
Jublen, revet hen af den lykkelige Følelse, det er,
at tælles med i de Vindendes stolte Legioner;
thi er Sejeren ikke altid retfærdig, og er
Sejerherren ikke Befrier, Fremmer, Lysbringer?

Men nu var Jublen i ham forstummet, nu
tav han, tænkte med de Overvundnes Tanker,
følte med de Slagnes Hjærter, og han forstod,
at fordi det, der vinder frem, er godt,
derfor er ikke det, der viger, slet, og saa tog han
Parti, sagde, at det var bedre, følte, at det
var større, og kaldte Sejersstyrken for
Overmagt og Vold. Han tog Parti — saa helt han
kunde, imod Gud, men som en Vasal, der
griber til Vaaben mod sin retmæssige Herre,
thi han troede endnu, og kunde ikke trodse
Troen bort.

Hans Lærer, Hr. Bigum, var ikke den, der
kunde hjælpe en Sjæl tilbage. Tværtimod.
Hans Stemningsfilosofi, der lod ham betages
og begejstres af alle en Sags Sider, idag den
ene, imorgen den modsatte, satte alle
Dogmerne i Drift for hans Elever. Han var vel
egenlig nok en kristelig Mand og vilde
sagtens, hvis man kunde have faaet ham til
bestemt at sige, hvad der for ham var det Faste
i alt det Flydende, have sagt, at det var den
luthersk-evangeliske Kirkes Tro og Lærdomme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free