- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
65

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forglemmelse af sig selv, og som er Stolthed,
Ydmyghed og roligt aandende Lykke.

Det var kun et Aar eller halvandet, at Erik
blev paa Lønborggard, thi under et Besøg i
Kjøbenhavn havde Lyhne talt med en af de
mest fremragende Billedhuggere og vist ham
Drengens Skizzer, og Mikkelsen,
Billedhuggeren, havde sagt, der var Talent, og at
Studeringen var Tidsspilde, der behøvedes ikke
synderlig klassisk Dannelse til at finde paa et
græsk Navn til et nøgent Menneske. Det blev
derfor afgjort, at Erik straks skulde sendes
over for at gaa paa Akademiet og arbejde i
Mikkelsens Atelier.

Den sidste Eftermiddag sad Niels og Erik
oppe paa deres Værelse. Niels saae Billeder i
et Penningemagasin. Erik var fordybet i
Spenglers raisonnerede Katalog over
Christiansborg Malerisamling. Hvor mange Gange havde
han ikke bladet denne Bog igjennem, og søgt
af de naive Beskrivelser at danne sig en
Forestilling om Malerierne, næsten syg af
Længsel efter virkelig at skue al denne Kunst og
Skjønhed, virkelig med Øjne at nyde og med
Øjne virkelig gribe al den Liniers og Farvers
Herlighed, saa den i Beundring blev hans; og
hvormange Gange ogsaa havde han saa ikke
lukket denne Bog, træt af at stirre ind i
Ordenes drivende, fantastiske Taage, der ikke
vilde fæstne sig, ikke vilde forme sig, Intet
vilde føde, men kun i vag og vildende
Vekslen bølge og glide, bølge, glide.

Idag var det ikke saadan, idag havde han
Visheden om, hvorsnart de ikke mere skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free