- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
67

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke før havde søgt ham op, rigtignok plejede
han altid at komme af sig selv, men saadan en
Dag som idag syntes han, der skulde noget
særligt Formelt til. Tavs rakte han en
Haandfuld af den grønne Frugt imod dem; men de
havde faaet deres Livretter til Middag og var
kræsne.

»Sure,« sagde Erik og gøs.

»Usundt Tøjeri!« tilføjede Niels overlegent
og saae ned paa de fremrakte Bær, »hvor gider
du? smid det Pøjt, vi gaar ned til Ruffet,« og
han pegede med Hagen paa Nøglebaandet, for
Hænderne havde han i Lommen.

Saa fulgtes de ad alle tre.

Ruffet var et gammelt, grønmalet Skibsruf,
der en Gang var kjøbt paa en
Strandauktion. Det stod nede ved Fjorden, og havde
tjent til Materialhus den Tid Dæmningen blev
sat, men nu benyttedes det ikke mere, og
Drengene havde taget det i Besiddelse og
gjemte der deres Fartøjer, Flitsbuer,
Springstokke og andre Herligheder, navnlig saadanne
forbudne, men uundværlige Ting som Krudt,
Tobak og Svovlstikker.

Niels aabnede med et Slags mørk
Højtidelighed Rufdøren, og de gik ind og søgte deres
Sager frem fra de dunkle Kroge i de tomme
Køjerum.

»Veed I hvad!« sagde Erik med Hovedet helt
inde i et fjernt Hjørne, »jeg vil lade min gaa
i Luften.«

»Mit og Frithiofs ogsaa,« svarede Niels, og
ledsagede sine Ord med en festlig, sværgende
Bevægelse med Haanden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free