- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
70

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En Tid lang sad Drengene stille om Baalet,
men pludselig sprang den stadig mørke Niels
op og hented fra Ruffet alle sine Sager, brød
dem i Stumper og kasted dem i Ilden. Erik
hented saa sine, og Frithiof hented ogsaa
Noget. Nu slog Flammerne højt i Vejret fra
Offerbaalet, saa Erik blev betænkelig over, at
det maaske kunde sees oppe fra Marken, og
begyndte at dæmpe det med vædet Tang, men
Niels stod rolig og stirred sorgfuldt efter den
strandlangs drivende Røg. Frithiof holdt sig
længer tilbage, og nynned for sig selv et
Heltedrapa, som han nu og da hemmeligt ledsaged
med vilde, bardestore Tag i en usynlig Harpes
Strænge.

Omsider slukkedes da Baalet, og Erik og
Frithiof gik hjemefter, mens Niels blev tilbage
for at lukke Ruffet. Da det var gjort, saae
han sig forsigtig om efter de Andre og kasted
saa Nøgle og Baand langt ud i Fjorden. Erik
havde just vendt sig i det Samme og saae det
falde, men han drejede hastigt Hovedet bort
og gav sig til at løbe om Kap med Frithiof.

Dagen efter rejste han saa.


I den første Tid blev han haardt savnet,
bittert savnet, for Alting var ligesom gaaet i
Staa for de to Tilbageblevne. Livet havde
efterhaanden formet sig ud fra den
Forudsætning, at der var tre til at leve det. Tre det
var Selskab, Mangfoldighed, Afveksling, to det
var Ensomhed og slet Ingenting.

Hvad i Alverden kunde to tage sig for?

Kunde to være en Skiveskydning, kunde to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free