- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
81

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det Nye var, Alt omfattende, Alting mægtigt,
altoplysende.

Men det er det Samme, der var en
Stormgangs Jubel i de unge Sjæle, og der var Tro
paa store Tankestjærners Lys, og der var
Haab som der er Have, Begejstring bar dem
som paa Ørnevinger, og Hjærtet blev dem stort
af tusind Mod.

Livet sled det vel ud siden, tyssed det bort
det Meste, Klogskab brød vel ned af det, og
Fejghed bar Resterne bort sagtens, men hvad
saa! Den Tid, der er gaaet med Godt,
kommer ikke tilbage med Ondt; og Intet i det Liv,
der leves bagefter, kan visne en Dag, eller
slette en Time i det Liv, der er levet.

For Niels kom Verden i de Dage til at se
ganske anderledes ud. Det, at høre sine
hemmeligste, vage Tanker klart udtalte af ti
forskjellige Munde, at se sine underlige,
ejendommelige Anskuelser, der for En selv laa som
et diset Landskab med taagetabte Linier, med
ubestemte Dybder og med tyste Toner, at se
det Landskab uden Slør, i skære, skarpe,
dagklare Farver, aabenbart i alle Enkeltheder,
gjennemfuret af Veje, og Folk i Sværm paa
disse Veje, — der var noget sælsomt fantastiskt
i at det Fantastiske var bleven saa reelt.

Han var da ikke mere en ensom
Barnekonge, der hersked over Lande, han havde
drømt sig til, nej, han var En i Flokken, en
Mand i Flokken, Soldat i Ideens, i det Nyes
Sold. Der var et Sværd i hans Haand, og en
Fane var der for ham.

Hvilken forunderlig, forjætningsfuld Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free