- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
90

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Række af Tal, Raslen af Træbrikkerne i Posen
og en irriterende Rullen med Kugler henad
Gulvet i Lejligheden ovenover.

»Det er ikke morsomt,« sagde Fru Boye, da
de i en langsommelig Tid ingen Sedler havde
faaet besat. »Vel? — nej,« svarede hun sig
selv og rystede mismodig paa Hovedet. »Men
hvad skal vi saa lege?«

Hun foldede Hænderne foran sig paa
Brikkerne og saae haabløst forskende over paa
Niels.

Niels vidste virkelig ikke.

»Sig bare ikke Musik!«

Hun bøjede Ansigtet ned over Hænderne og
berørte de knyttede Fingre med sine Læber,
den ene Kno efter den anden, hele Rækken
igjennem og tilbage igjen.

»Det er den afskyligste Tilværelse, der er
til,« sagde hun og saae op. »Det er ikke muligt
at opleve det Allermindste, og den Smule Livet
kaster af sig, hvor skal den kunne holde En
i Flugt, hvad, føler De ikke det Samme?«

»Jo, jeg veed virkelig ikke bedre, end at vi
bærer os ad som Kalifen i Tusind og een Nat.
Naar De blot fik et hvidt Klæde om Hovedet til
den Silkeslaabrok, De har paa, og jeg laante
Deres store, ostindiske Shawl, saa kunde vi
udmærket godt gaa for to Kjøbmænd fra Mossul.«

»Og hvad skulde saa vi to ulykkelige
Kjøbmænd tage os for?«

»Gaa ned til Stormbroen og leje en Baad
for tyve Guldstykker, og saa sejle op ad den
dunkle Flod.«

»Forbi Sandkisterne?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free