- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
102

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men Ingen anede hendes Kummer, kun
Ensomheden var hellig nok til at skue hendes
Sorg. Da kom der en Yngling, som kaldte hin
fremfarne Store sin Mester, og som var
opfyldt af hans Aand og begejstret for hans Værk.
Og han elskede den sørgende Kvinde. For
hende var det, som om døde, lykkelige Dage
rejste sig af deres Grav og gik igjen, saa Alting
sælsom sødt forvirredes og Fortid og Nutid
smelted sammen til en sølvsløret, dæmrende
Drømmedag, hvor hun elskede Ynglingen, halvt
som ham selv, halvt som en Andens Skygge, og
gav ham helt sin halve Sjæl. Men sagte maatte
han træde, at Drømmen ikke skulde briste,
strængt maatte han stænge for de jordisk hede
Længsler, at de ikke skulde sprede den blide
Dæmring og hun vaagne op til Sorg igjen.

Lidt efter lidt fik deres Forhold, i Læ af
denne Mythe, fastere og fastere Form. De
sagde du til hinanden og kaldte hinanden ved
Fornavne, naar de var ene, Niels og Tema, og
Søsterdatterens Nærværelse blev indskrænket
til det mindst mulige. Vistnok søgte Niels nu
og da at bryde gjennem den een Gang vedtagne
Skranke, men Fru Boye var ham altfor
overlegen til, at hun ikke let og lempeligt skulde
kunne tilintetgjøre disse Opstandsforsøg, og
snart gav Niels da tabt og fandt sig for en
Stund igjen i denne Elskovsfantasi med
virkelige Tableauer. Heller ikke flød Forholdet ud
i platonisk Fadhed, ligesaalidt som det gled
til Ro i et Vaneforholds Ensformighed. Ro var
det, der var mindst af. Niels Lyhnes Haab
blev aldrig træt, og trængtes det end blidt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free