- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
103

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage, hver Gang det blussed fordrende frem,
saa var det kun for i det Skjulte at ulme endnu
hedere end før, og hvor blev dette Haab ikke
ogsaa holdt i Live af Fru Boyes tusinde
Koketterier, hendes æggende Naivitet og hendes
nøgne Mod til at tale om de allervanskeligste
Ting. Desuden havde hun ikke saa ganske og
aldeles Spillet i sin Haand, for det kunde alt
imellem hændes, at Blodet drømte i sin
Lediggang om at belønne denne halvtæmmede
Kjærlighed, ødselt at overvælde den med al Elskovs
rigeste Henrykkelse, for at frydes ved dens
undrende Lykke. Men slig en Drøm var ikke
let at slukke, og naar saa Niels han kom,
saa var der en Syndens Nerveusitet over hende,
en Brødebevidsthedens Blufærdighed, en
daarende Skamfuldhed, som gjorde Luften sælsomt
elskovsbange.

Der var endnu Eet, der gav Forholdet en egen
Spændstighed, og det var det, at der var saa
megen Mandskraft i Niels Lyhnes Kjærlighed,
at han ridderlig afholdt sig fra i sin Fantasi at
tage, hvad Virkeligheden nægtede ham, og
ogsaa der, i denne Sideverden, hvor Alting
lystrede hans Bud, respekterede Fru Boye, som
var hun virkelig til Stede.

Saadan var altsaa Forholdet støttet godt fra
begge Sider, og der var ingen overhængende
Fare for, at det skulde falde fra hinanden. Det
var jo ogsaa ligesom lagt til Rette for en
fordrømt og dog livstørstig Natur som Niels
Lyhnes, og var det end kun en Leg, saa var
det dog en Leg i Virkeligheden og nok til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free