Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svingkraft sender En jublende hen over de døde
Punkter i Ens Natur, hvor Alting i En vokser
og fyldes, saa man i Overmaalet af sin Kraft
stemmer Skuldrene mod Bjærge, om det skal
være, og modig bygger løs paa det Babelstaarn,
der skulde række Himlen, men som kun bliver
en stakket Stump af en Kolos, man hele Resten
af sit Liv gaar og bygger til paa med forsagte
Spir og kuriøse Karnapper.
Alting var som forvandlet; Natur og Evner
og Arbejde fælded i hinanden som Drev i Drev,
der var ikke Tale om at standse og frydes ved
sin Kunst, for hvad der var færdigt, det var
ogsaa forkastet, han var jo vokset fra det under
Arbejdet, det blev kun til Trin, der løfted op
imod det stadigt vigende Maal, Trin paa Trin
tilbagelagte Veje, der var glemte, endnu mens
de gjenlød af hans Fjed.
Men mens han nu saaledes bares frem af
nye Kræfter og nye Tanker til større Modenhed
og videre Syn, saa blev han ogsaa mere
ene, idet den ene af hans Omgangsvenner og
Partifæller gled bagud efter den anden, og blev
borte, efterhaanden som han ikke længer kunde
bevare Interessen for dem, fordi det Dag for
Dag blev ham vanskeligere at se nogen
synderlig Forskjel paa disse Oppositionens Mænd og
paa den Majoritet de opponerede imod. Det
gik altsammen i Eet for ham til een stor,
fjendtlig Masse af Kjedsommelighed. Hvad var det
de skrev, naar de sang op til Angreb?
Pessimistiske Digte om at Hundene var mere
trofaste end Menneskene, og Tugthusfangerne tidt
ærligere end de, der gik frit omkring, veltalende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
