- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
108

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vise dem efter hvad for Streger deres Udvikling
skal gaa, at de en Gang, om end sent, som rette
og kunstrigtige Espaliers kan komme til at takke
Een for al den Ulejlighed man har havt med
dem.

Niels plejede rigtignok at sige, at der var
Ingenting han satte større Pris paa end Kritik,
men han holdt alligevel mere af Beundring, og
han kunde nu slet ikke finde sig i at lade sig
kritisere af Frithiof, hvem han altid havde
betragtet som sin Livegen, og som ogsaa altid
havde været henrykt ved at bære hans
Meningers og hans Overbevisnings Liberi. Og nu
kom han her og vilde spille hans Ligemand i
en selvvalgt Maskeradedragt af en Talar! Det
maatte naturligvis afvises, og Niels forsøgte,
først i overlegen Godmodighed at gjøre Frithiof
komisk for ham selv, men da dette
mislykkedes, tog han sin Tilflugt til uforskammede
Paradoxer, som han haanligt undslog sig for
at diskutere; han bare satte dem frem i hele
deres barokke Afskyelighed, og trak sig saa
tilbage i en drilagtig Tavshed.

Saadan kom de fra hinanden.

Erik gik det bedre med. Over deres
Drengevenskab havde der altid været noget
Tilbageholdent, en vis sjælelig Bluhed, og derved havde
de undgaaet det altfor store Kjendskab til
hinanden, der er saa særdeles venskabsfarligt; de
havde været begejstrede med hinanden i deres
Sjæles Festsal, havde taltes ved fortroligt og
hyggeligt i Dagligstuen, men de var ikke gaaet
ud og ind af hinandens Soveværelser,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free