- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
110

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udvikling, være glad med ham, naar han vandt
frem, og hjælpe ham til Haab, naar han stod
stille.

Paa den Maade var det, at Venskabet var
ensidigt, og det var ikke saa underligt, at Niels
nu i denne Tid, da saa meget Nyt brød frem
i ham, og Trangen til Meddelelse og følende
Forstaaelse derfor var saa stor, netop nu skulde
faa Øjnene op for dette Venskabs
Utilstrækkelighed, og i Bitterheden herover begynde at se
lidt skarpere paa denne hidtil saa skaansomt
bedømte Ven; og han fik en trist Fornemmelse
af Ensomhed derved, det var som om Alt, hvad
han havde havt med sig hjemmefra, fra gamle
Dage, faldt fra og lod ham fare, glemt og
forladt. Døren tilbage til det Gamle var stænget,
og han stod ude, tomhændet og ene; hvad han
savnede og vilde, maatte han vinde sig selv,
nye Venner og ny Hygge, nye Hjærterum og
nye Minder.

*



I godt og vel et Aarstid havde Fru Boye
været Nielses eneste virkelige Levnedsfælle, da
et Brev fra hans Moder, hvori det meddeltes
ham, at Faderen var farlig syg, kaldte ham
til Lønborggaard.

Da han kom der var Faderen død.

Det faldt saa tungt paa Niels, næsten som
en Brøde, at han i de sidste Aar havde længtes
saa lidt efter sit Hjem; han havde tidt nok søgt
til det i sine Tanker, men han havde kun været
der som en Gjæst, med andre Egnes Støv paa
sine Klæder, og andre Steders Minder i sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free