Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjærte, han havde ikke i navnløs Hjemve higet
mod det som mod sit Livs lyse Helligdom,
længselsfuld efter at kysse dets Jord og efter Hvilen
under dets Tag. Nu angrede han, at han
havde været Hjemmet utro, og knuget som han
var af Sorgen, følte han sin Anger mørknet
til af en mystisk Delagtighed i det, der var
sket, som havde hans Troløshed draget Døden
ind; og han undrede sig over, hvordan han
havde kunnet leve trygt borte fra dette Hjem,
thi nu sugede det ham til sig med en sælsom
Magt; og med hver Fold af hans Væsen
klyngede han sig op til det i en uendelig savntung
Længsel, urolig over, at han ikke kunde blive
eet med det saa inderligt som han vilde,
ulykkelig over, at de tusinde Minder, der kaldte fra
hver Krog, hver Busk, fra Lyde og
Lysstemninger, fra tusinde Dufte og fra Tavsheden
selv, at alt det kaldte paa ham med altfor
fjærne Røster, der ikke lod sig gribe i al den
Fylde og Skarphed, han trængte til, men kun
hviskede til hans Sjæl med en Lyd af Løv, der
er falden til Jorden, med Nyn af Bølger, der
strømme hen og strømme hen ...
Lykkelig er den i sin Sorg, der, naar en af
hans Kjære er gaaet bort, kan græde alle sine
Taarer over Tomheden, Forladtheden og
Savnet, for de er tungere, bedskere Taarer de, der
skal sone, hvad svundne Dage har set af
Mangel paa Kjærlighed til den, der nu er død, og
mod hvem intet af det, der er forbrudt, kan
gjøres godt mere. For nu komme de igjen: ikke
blot haarde Ord, omhyggeligt forgiftede Svar,
uskaansom Daddel og tankeløs Vrede, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
