- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
122

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dalen med Spiringens Jærtegn og Løvspringets
Evangelium, det maatte lade hende staa der,
visnende i al denne Fornyelsens Frodighed,
uden at dets Kraft, der svulmed hende i Møde
fra Lys og Luft og Jord og Væde, kunde blive
til Kraft i hende, saa hendes Blod det
sundheddrukkent maatte juble med i den store Jubel
om Vaarens Almagt, nej, hun maatte visne; for
den sidste Drøm, der i Hjemmets Lønkrog
havde viist sig for hende som en ny
Morgenrøde, Drømmen om den fjærne Verdens
Herlighed, den havde ikke bragt Dagen med sig, dens
Farver var falmede, jo nærmere hun kom den,
og hun følte, de falmed kun for hende, fordi
hun havde længtes mod Farver, som Livet ikke
ejer, mod en Skjønhed, som Jorden ikke kan
modne. Men Længslen slukkedes ikke, stille
og stærk brændte den i hendes Hjærte, hedere i
sit Savn, hed og fortærende.

Og rundt omkring hende fejredes Foraarets
skjønhedssvangre Fest, ringet ind af
Vintergjækkens hvide Klokker, jublende hilset af
Crocusblomstens aarede Bæger. Hundrede smaa
Bjærgstrømme styrted hovedkulds ned mod
Dalen for at melde, at Vaaren var kommen, og
kom alle forsilde, for hvor de randt frem mellem
grønne Bredder, stod der Primler i Gult og Violer
i Blaat og nikkede: vi veed det, vi veed det, vi har
mærket det før du. Pilene hejsed de gule
Vimpler, og krusede Bregner og fløjelsblødt Mos
hængte grønne Guirlander paa de nøgne
Vingaardsmure, mens tusinde Døvnelder skjulte
Murens Fod med lange Bræmmer af Brunt og
Grønt og sagte Purpur. Græsset bredte sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free