Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- VIII.
- IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorden blaaner tidt af Violer ved deres Fod,
men om hver en Tue og hver en Sten, der
slynger sig de blankløvede Ranker af den blide
Vinca, Rousseaus Yndlingsblomst, himmelblaa
som aldrig en Himmel er blaa.
*
IX.
Niels Lyhne hastede hjemefter, han kunde
ikke holde den Ensomhed ud mellem alle de
fremmede Mennesker, men jo nærmere han
kom Kjøbenhavn, jo tiere spurgte han sig selv,
hvad han egenlig skulde der, og desto
stærkere angrede han, at han ikke var bleven
derude. For hvem havde han i Kjøbenhavn?
Frithiof ikke, Erik var jo paa en Stipendierejse
i Italien, saa ham hellerikke, og Fru Boye?
— det var saadan et underligt Forhold, det til
Fru Boye. Nu, han kom lige fra sin Moders
Grav, syntes det ham, ikke just profant eller
saadan, men han kunde ikke faa det til at
klinge sammen med den Tone, hvori hans
Stemninger nu vibrerede. Der var en Mislyd.
Havde det været hans forlovede Brud, en ung,
rødmende Pige, han drog i Møde, nu hans Sjæl
saa længe havde været vendt imod Opfyldelsen
af sønlige Pligter, det vilde ikke have staaet i
Strid med hans Følelser. Og det hjalp ikke,
han søgte at blive sig selv overlegen ved at
kalde denne Forandring i sin Opfattelse af
Forholdet til Fru Boye for spidsborgerlig og
bornert, Ordet zigeuneragtig blev dog næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0126.html
