- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
129

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tænkes paa. Forbi skal være forbi.
Uden-videre. — Niels, alle de kjære Dage, skal deres
Minder være stumme fra nu af, vil du aldrig,
aldrig tænke paa mig, aldrig savne mig? Vil
du ikke tidt en stille Aften drømme Drømmen
levende igjen, og give den de Farver, den kunde
have blusset med? Kan du helt lade være med
i dine Tanker at elske det Altsammen op igjen
og modne det til den Fylde, det kunde have
naaet? Kan du? Kan du sætte din Fod paa
det og træde det ned hver Smule, ud af
Verden? Niels!«

»Jeg haaber det, De har jo viist mig, at det
kan lade sig gjøre. — Aa, men det er jo Vaas
Altsammen, bundløst Vaas fra Ende til anden;
hvorfor har De arrangeret denne Komedie? Jeg
har jo ikke Skygge af Ret til at gjøre Dem
Bebrejdelser. De har jo aldrig elsket mig, aldrig
sagt, at De gjorde det, De har givet mig Lov
til at elske Dem, det har De, og nu tager De
Deres Tilladelse tilbage; eller maa jeg blive
ved, nu De har givet Dem til en Anden? Jeg
forstaar Dem ikke; har De troet, det var
muligt? Vi er dog ikke Børn. Eller er De bange
for, at jeg skal glemme Dem for hurtigt? Vær
De rolig. Dem stryger man ikke ud af sit Liv.
Men tag Dem i Agt; en Kjærlighed som min
møder en Kvinde ikke to Gange i sit Liv, tag
Dem i Agt, det ikke bringer Dem Ulykke, at
De har forstødt mig. Jeg ønsker Dem intet
Ondt, nej, nej, gid al Nød og Sygdom maa
holde sig borte fra Dem, gid al den Lykke, som
Rigdom, Beundring og Selskabslykke kan
bringe Dem, gid De maa faa den i fuldeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free