- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
136

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med haarde Læber, og der blinker ikke Haab,
blunder ikke Løfte i al den kolde, stirrende
Klarhed. Aa, jeg græd, Tema! Tema, har du
aldrig grædt dig gjennem en maaneklar Nat?
Du Søde, det vilde være Synd, du skulde græde;
du skal ikke græde, der skal altid være Sol
om dig og Rosennætter — en Rosennat ...«

Hun var helt sunken hen i hans Favn, og
med Blikket tabt i hans, mumlede hendes
Læber, som i Drømme, sært søde Elskovsord, halvt
kvalt af hendes Aande, og Ord hun gjentog, Ord
af hans, som om hun hviskede dem til sit
Hjærte.

Derude fjærnede Stemmerne sig op ad
Gaden og gjorde hende urolig. Saa kom de igjen,
taktfast akkompagnerede af en Stoks korte
Stenklang imod Fliserne; fjærnede sig atter til
den anden Side, dvælede længe dæmpede i det
Fjærne, tog saa af — døde hen.

Og Tavsheden svulmede atter frem omkring
dem, gløded op om dem, hjærtebankende,
tung af Aande, svigtende. Ordene var tørred
ud imellem dem, og Kyssene faldt tunge fra
deres Læber, som tøvende Spørgsmaal, men
havde ingen Forløsning i sig, intet nydende
Nu. De turde ikke slippe hinandens Øjne, og
turde dog ikke lægge Tale i deres Blik, men
ligesom slørede det til, ligesom gjemte sig bag
det for hinanden, tiende, rugende over
hemmelighedsfulde Drømme.

Saa kom der en Skjælven i hans Favntag og
vakte hende, og hun stemmed Hænderne imod
hans Bryst og rev sig løs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:19:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nielslyhne/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free