- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
139

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

solvarmet Støv bølged nu andre Dufte frem, thi fra
Sofapuders brogede Blomster, fra Stolerygges
Silkerunding, fra Bøger og foldede Tæpper
befried Varmen hundred glemte Parfumer, der
gjengangerflygtigt drog sig gjennem Luften.

Ganske langsomt tog hendes Skjælven af, og
lod en sælsom Svimmelhed tilbage, hvori
fantastiske Følelser, halvt Fornemmelser, hvirvled
sig hen i Sporet af hendes undrende Tanker.
Og hun lukked sine Øjne, men blev staaende
med Ansigtet vendt imod Spejlet.

Besynderligt! som det var kommet over
hende! saa hvinende angst. Havde hun
skreget? Der dvæled et Skrig i hendes Øre, og hun
følte en Træthed i Halsen, som efter et langt
angstfuldt Raab. Hvis han havde grebet hende!
Hun lod sig gribe, og knugede afværgende
Armene mod sit Bryst. Hun stred imod, men
alligevel — nu: det var som om hun daled
nøgen ned igjennem Luften, blussende,
brændende af Skam, skamløst kjærtegnet af alle
Vinde. — Han vilde ikke gaa, og det blev snart
for silde, al hendes Kraft forlod hende, som
Bobler, der brast; Boble paa Boble, der trængte
sig over hendes Læber og brast, ustandseligt;
om et Sekund var det for sent. Havde hun
bedet ham paa sine Knæ? For sent! hun
løftedes uimodstaaeligt mod hans Favn, som en
Boble, der stiger gjennem Vandet — vibrerende;
saaledes steg hendes Sjæl nøgen op til ham,
med hvert et Ønske blottet for hans Blik, hver
hemmelig Drøm, hver skjult Hengivelse uden
Slør for hans tagende Blik. — Igjen i hans
Favn, dvælende, sødt skjælvende. Der var en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free