Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig tilbage til det Korrekteste af det Korrekte;
var det muligt! en saa grændseløs Selvforagt,
saa kynisk en Haan over sig selv, og som drog
ham ind under Haanen, ham og Alt, hvad de
havde havt fælles af Minder og Haab, af
Begejstring og hellige Ideer. Det fik ham til at
rødme og til at rase. — Men var han retfærdig?
for, paa den anden Side, hvad havde hun gjort
andet end aabent og ærligt at sige ham: det
og det drager mig til den anden Side, drager
mig stærkt, men jeg anerkjender din Ret, mer
end du selv forlanger, og her er jeg, kan du
tage mig, saa tag mig, hvis ikke, saa derhen,
hvor Magten er størst. — Og hvis det nu var
saadan, var hun saa ikke i sin Ret? Han
havde ikke kunnet tage hende ... det kunde
komme an paa saa lidt ved den hele
Afgjørelse, Skyggen af en Tanke, Tonen i en
Stemning.
Blot han vidste, hvad hun et Sekund
maatte have vidst, men maaske ikke vidste
mere. Han vilde saa nødig tro, hvad han ikke
kunde lade være at beskylde hende for. Ikke
blot for hendes Skyld, mindst det, men han
syntes, det satte en Plet paa hans Fane.
Logisk seet naturligvis ikke, men alligevel.
Hvordan hun saa havde forladt ham, een
Ting var vis, det var, at han nu var ene, og
han følte det som et Savn, men ogsaa, lidt
senere, som en Lettelse. Der var saameget,
der ventede paa ham; det Aar paa
Lønborggaard og i Udlandet havde, hvor stærkt det
end havde optaget ham, været en ufrivillig
Hvile, og det, at han i dette Aar, paa saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
