Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Former. Endelig kunde man sin Moliére bedre
end sin Holberg, Baggesen bedre end
Oehlenschlæger, og var maaske lidt sødlig i sin
Kunstsmag.
Under Paavirkning af saadanne eller i alt
Fald nærbeslægtede Anskuelser og Sympathier
var det, at Hjerrild havde udviklet sig.
Han sad og saae med et usikkert Blik paa
Niels, medens denne meddelte ham sine
Iagttagelser angaaende de øvrige Gjæster, og
særligt dvælede ved, hvordan de næsten skammede
sig ved at der ikke var et Hjem eller hjemligt
Sted, der havde draget dem til sig denne
Aften.
»Ja, det forstaar jeg saa godt,« sagde han
koldt og næsten afvisende. »Man kommer ikke
her Juleaften med sin allerbedste Villie, og
faar nødvendigvis en ydmygende Fornemmelse
af at være sat udenfor, enten det saa er Andre
eller En selv, der har gjort det. Vil De sige
mig, hvorfor De er her? Vil De ikke, saa sig
bare Nej.«
Niels sagde ikke andet, end at han havde
tilbragt sidste Juleaften sammen med sin
afdøde Moder.
»Jeg beder Dem om Forladelse,« sagde
Hjerrild, »det var meget venligt af Dem at svare
mig, men De maa undskylde mig, jeg er saa
mistroisk. Jeg skal sige Dem, der kunde
tænkes Folk, som kom her for at give et
ungdommeligt Spark til Julen, og, veed De, jeg er
her af Respekt for Andres Julefest. Det er
den første Jul her, jeg ikke er hos en
elskværdig Familie, jeg har kjendt hjemme fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
