Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- IX.
- X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Naturligvis!« sagde han, »naturligvis; lad
os endelig kun have een eneste Port, eet eneste
Naaleøje for al Jorderigs Kameler!«
*
X.
Først paa Sommeren kom Erik Refstrup
hjem efter to Aars Ophold i Italien. Han var
rejst bort som Billedhugger, men som Maler
kom han igjen, og han havde allerede gjort
Lykke, solgt sine Billeder, og faaet Bestillinger
paa flere.
At det nu var kommet saadan ligesom ved
det første Vink, det skyldtes den sikre
Selvbegrændsning hvormed han trak sit Talent
sammen om sig. Han var ikke af de store,
løfterige Talenter, hvis Hænder er saa nær ved alle
Lavrer, hvis Gang paa Jorden er som et
Bakkustog, der jubler frem igjennem alle Egne,
med gyldne Sædekast til alle Sider og Genier
paa alle deres Panthre. Han var af dem, i
hvem der er en Drøm begravet, som spreder
Hellighed og Fred omkring en lille Plet i deres
Sjæl, hvor de er mest sig selv og mindst sig
selv. Og det de skaber i den Kunst de ejer,
gjennem det klinger altid det samme
længselsfulde Omkvæd frem, og hvert Værk af deres,
det bærer altid det samme ængsteligt snævre
Præg af Slægtskab, som var det Billeder fra
det samme lille Hjemland, den samme lille
Lønkrog dybt imellem Bjærge. Med Erik var
det saadan, — hvor han saa dykked ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0158.html
