Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjønhedsoceanet, han hented altid den samme
Perle op til Lyset.
Hans Billeder var smaa, i Forgrunden en
enkelt Skikkelse, lerblaa af sin egen Skygge,
bag den lynget Jord, Hede eller Campagne,
i Horizonten rødgult Skjær af sunken Sol. Et
af dem var en ung Pige, der spaar sig selv
paa italiensk Maner. Hun har lagt sig ned
paa Knæ, en Plet, hvor Mulden kommer
brunlig op mellem det korte Græs; Hjærte, Kors og
Anker af udbanket Sølv har hun løst fra sit
Halssmykke og strøet ned paa Jorden, nu ligger
hun paa Knæ, hendes Øjne er trofast
lukkede, og den ene Haand dækker dem, den
anden er strakt søgende ned efter usigelig
Kjærlighedslykke og bitter Sorg, som Korset
mildner, og Haabets haabende
Hverdagsskjæbne. Hun har ikke vovet at røre Jorden endnu,
Haanden er saa bange i den kolde,
hemmelighedsfulde Skygge, Kinderne blusse og Munden
er midt mellem Bøn og Graad. Der er
saa højtideligt i Luften, Solrøden truer saa
vild og hed derude, kommer saa vemodsblød
henover Lyngen. »Vidste du blot: —
Kjærlighedslykke, usigelig, — bitter Sorg, som Korset
mildner, eller Haabets haabende
Hverdagsskjæbne?«
Der var et andet et, hvor hun staar ret op
og ned og længes paa den brune Hede, med
Kinden tvunget til Hvile mod de foldede
Hænder, saa sød i sin naive Længsel, saa bitte
lidt ulykkelig ved det stygge Liv, der lader
hende gaa. Hvorfor kommer ikke Eros med
kyssende Roser, tror han hun er for ung! Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
