Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik han snart en kølende, mismodig
Fornemmelse af, at han var ude paa Laan hos Andre,
og at det han gjorde, ikke var hans. Vendte
han saa tilbage fra en saadan mislykket
Udflugt, der dog hver Gang lærte ham mer, end
han selv anede, saa blev han endnu mere Erik
Refstrupsk end før, gav sig endnu modigere,
næsten med en smertelig Inderlighed sin
Ejendommelighed i Vold, og holdt sig, hvor han
saa gik, i en pietetsfuld Feststemning, der
prægede sig i hver hans mindste Handling,
viste sig i hele den Maade, hvorpaa han da
omgikkes med sig selv. Det var, som om de
skjønne Skikkelser, der dæmrede for ham, yngre
Søstre til Parmegianinos slanklemmede
Kvinder med de langelige Halse og de store, smalle
Prindsessehænder, sad til Bords med ham og
kredentsede hans Bæger med Bevægelser, fulde
af Adel og Ynde, og holdt ham i deres skære
Drømmes Magt med Luinis mystiske,
indadvendte Smil, saa uudgrundelig fint i dets
hemmelighedsfulde Sødme.
Men havde han saa tjent Guden tro i de
elleve Dage, kunde det hænde, at andre
Magter i ham fik Overhaand, og han kunde gribes
af en rasende Trang efter grove Nydelsers
grove Lyst, og kaste sig hen til dem,
febertagen af den menneskelige Attraa efter
Selvtilintetgjørelse, der, mens Blodet brænder, som
Blod kan brænde, higer efter Nedværdigelse,
Forvendthed, Smuds og Søle, med just det
samme Maal af Kraft som ejes af hin anden,
ligesaa menneskelige Attraa, Attraaen efter at
bevare sig selv, større end sig selv, og renere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
