- Project Runeberg -  Niels Lyhne /
163

(1923) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Familie, saa blev man, ved den her herskende
Duft af ny Damepynt, forberedt paa
Værelsernes milde Blomsterluft. Det var ikke
Duften af en Bouket, ikke af en virkelig Blomst, det
var den mystiske, mindevækkende Atmosphære,
der dvæler over ethvert Hjem, og om hvilken
Ingen bestemt kan sige, hvorfra den kommer.
Hvert Hjem har sin, den kan minde om tusinde
Ting, om Lugten af gamle Handsker, om nye
Spillekort eller aabenstaaende Klaverer, men
altid er den forskjellig; den kan overdøves med
Røgelse, Parfumer og Cigarrøg, men den kan
ikke dræbes, altid kommer den igjen og er der
atter, uforandret som før den var. Her var
den som Blomster, ikke Levkøjer eller Roser,
ikke nogen Blomst, der er til, men som man
kunde tænke sig Duften af disse fantastiske,
safirmatte Lilieranker, der snirkler sig i
Blomst opom Vaser af gammelt Porcellæn. Og
som den passede til disse store, lave Stuer,
med deres arvede Meubler og gammeldags
Sirlighed! Gulvene var saa hvide, som kun
Bedstemødres Gulve ere, Væggene var
ensfarvede, med en let, lys Guirlandetegning hen
under Gesimsen, der var Stukrose midt i
Loftet, og Dørene var kanellerede og havde blanke
Messinggreb i Delfiners Lignelse. Om de
smaarudede Vinduer hang luftige, filerede
Gardiner, hvide som Sne, folderigt og koket
hæftede op med farvede Baandsløjfer, som
Omhænget om en Brudeseng for Koridon og
Phyllis; og i Karmen blomstred der i
grønspraglede Potter gamle Dages Blomster, blaa
Agapanthus, blaa Pyramideklokker, finløvede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:40:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nielslyhne/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free